Rustik brioche

En super lækker brioche bolle/tærte med skinke, salami og frisk mozzarella, er netop kommet ud af ovnen. Et lækker alternativ til en tærte, et fremragende indslag på frokostbordet, eller måske som lidt lækkert med et krus øl før biografturen, eller som lidt lækkert når vennerne melder deres ankomst.

Egentlig ville jeg gerne ha lavet den som en rund bolle/tærte men mine springforme er ikke så store (dertil ville jeg skulle bruge en på 30 cm). Jeg brugte istedet i dag en bradepande der måler 24×34.

Dejen er klistret og der skal godt med mel på bordet når den rulles ud. Men arbejdsgangen er enkel; lav dejen, rul den ud, læg fyldet i, rul låget ud og læg det på. Sæt den færdige bolle/tærte til hævning et lunt sted i 3 timer. Pensl den med sammenpisket æg og bag den i ovnen i 20-30 min.

Resterne, hvis der bliver nogen, kan du gemme til madpakken dagen efter😊

Rustik brioche

Forb. tid 3 timer 30 minutter
Tilb. tid 30 minutter
Antal 6 Personer

Ingredienser
  

  • 500 g Manitobamel
  • 2 dl Mælk
  • 6 g Tørgær
  • 4 Æg Det ene til pensling
  • 2 spsk Salt
  • 3 spsk Sukker
  • 4 Kartofler Kogte
  • 180 g Smør Blødt

Fyld

  • 150 g Salami
  • 150 g Skinke
  • 200 g Frisk mozzarella

Sådan gør du
 

  • Kom mel i en skål
  • Lun mælken til 35° og opløs sukker og gær deri. Lad det stå 10 min.
  • Hæld blandingen i melet, sammen med æg og de mosede kartofler
  • Rør det hele sammen med en gaffel
  • Skær smørret i tern og tilsæt det sammen saltet. Ælt dejen godt sammen med hænderne.
  • Tag dejen ud på et godt meldrysset bord og del dejen i 2. Den del til bunden må godt være lidt større end den del til toppen, idet den udrullet skal gå op af kanterne på formen og skal kunne lukkes ned over den del der rulles ud til toppen. (På billederne er min dej delt i 2 lige store dele, men det gjorde at toppen blev noget tykkere end bunden).
  • Den ene del rulles ud og lægges i en smurt springform (30 cm) eller en tilsvarende størrelse bageform. Dejen skal gå op af kanterne så du kan folde en kant ned over når fyldet og den øverste dej er lagt på.
  • Fordel salami, skiveskåret mozzarella og skinke ovenpå dejen.
  • Rul den anden klump dej ud og læg ovenpå.
  • Stil dejen til hævning et lunt sted i 3 timer
  • Pensl med et sammenpisket æg og bag ved 200° i 20-30 min. til den er flot gylden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering