Landbrød med sprød skorpe

Selvom lyst brød er foretrukket blandt familiens medlemmer, skal der også groft brød til. Derfor står der på kaffebordet i dag, landbrød med sprød skorpe. Det er ikke med kerner men med en blanding af hvedemel og groft mel. Smager skønt og har en fantastisk skorpe.
Jeg fik desværre ikke snittet brødet helt dybt nok i dag, men det smager lige godt af den grund 🙂

Jeg rører dejen på røremaskine, lader den hvile et kvarter – former og hæver dernæst med damp i 45 min. og bager i 30 min. – SUPER NEMT, og med et SUPER resultat.

Prøv det og lad mig vide om du bliver lige så begejstret som jeg.

Landbrød

John Hornbech
Forb. tid 1 time 10 minutter
Tilb. tid 35 minutter
Antal 1

Ingredienser
  

  • 300 g Landmel
  • 200 g Manitoba mel
  • 50 g Power Bake Fuldkornshvede
  • 9 g Salt
  • 11 g Optimax Bageenzymer
  • 22 g Hvedesur
  • 12 g Tørgær
  • 12 g Rapsolie
  • 330 ml vand
  • Durummel til at strø ovenpå

Sådan gør du
 

  • Bland alle de tørre ingredienser i røremaskinens skål
  • Tilsæt vand og rapsolie
  • Rør sammen ved lav hastighed til dejen er blank og smidig
  • Lad dejen hvile i skålen med film over i ca. 15 min.
  • Stræk og fold dejen og form den til et brød
  • Sprøjt med en vandforstøver og drys durum mel på
  • Snit brødet
  • Placer brødet på en hulplade eller en en smurt bageplade
  • Lad brødet hæve under en plastikkasse med damp i 40 min. Jeg stiller en skål med kogende vand ved siden af pladen og sætter en plastkasse henover det hele.
  • Varm ovnen op til 200 grader på varmluft med en skål med granitskærver i bunden. Lad ovnen blive godt varm. Jeg lader den stå 20-30 min. efter den bipper at den er varm. Så er jeg sikker på at skærverne er varmet godt op.
  • Hæld 1,5 dl vand på skærverne og sæt brødet midt i ovnen. Dæk ovnens ventilationshuller til med et viskestykke.
  • Bag brødet i 30-35 min. Luk dampen ud og fjern viskestykket ca. 10 min. før brødet er færdigt.

Noter

Jeg handler de forskellige meltyper, bageenzym, hvedesur etc. hos enten www.bagebixen.dk eller www.grillbutikken.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering