Grydebrød med lækkert drys

Jeg vender tilbage til grydebrød igen og igen. Det er nemt, det er lækkert og det kan varieres i det uendelige. I dag har jeg lavet et grydebrød med alm. hvedemel og tipo 00 mel (pizzamel), og som drys har jeg lavet en kombination af salt & peber, birkes, sesamfrø, lidt paprika og lidt sennepspulver.
Grydebrød er sprødt, lækkert og svampet.

I dag skal vi på søndagskaffebordet have grydebrød med smør og ost, samt rabarbertærte med cremefraiche. Sønnike kommer inde længe, og kaffen sættes snart over. Vi må undvære datteren i dag – her får svigerfamilien glæde af hendes besøg. Vi var dog så heldige at have begge børn hjemme fredag aften til lækker mad, med bl.a. fisk – og hjemmebagt flutes – se opslag her på bloggen.

Har du aldrig prøvet at bage et grydebrød, så skylder du dig selv at prøve det. Det er så utrolig nemt og smager så super skønt.

Jeg rørte dejen sammen i aftes og har bagt brødet her til middag. Dejen skal blot hæve natten over, men kan sagtes stå på køl i 24 timer, hvilket gør det nemt at passe ind i ens andre planer.

Grydebrød med lækkert drys

Forb. tid 12 timer 15 minutter
Tilb. tid 45 minutter

Ingredienser
  

Dej

  • 7 dl lunken vand
  • 11 g tørgær
  • 1 tsk sukker
  • 1 spsk salt
  • 650 g hvedemel
  • 200 g tipo 00 mel (pizzamel)
  • 15 g bageenzym kan undlades

Drys

  • salt & peber
  • blå birkes
  • sesamfrø
  • en lille smule paprika
  • en lille smule sennepspulver

Sådan gør du
 

Dag1

  • Hæld det lunkne vand i en stor skål (jeg bruger røremaskinens skål)
  • Bland alle øvrige ingredienser til dejen, og hæld det i vandet
  • Lad røremaskinen røre dejen helt ensartet og glat (jeg lader maskinen køre ca. 5 min.) (Det er en helt flydende dej)
  • Lig et viskestykker over skålen og lad den stå på bordet en times tid
  • Sæt husholdningsfilm over skålen og et viskestykke og sæt skålen i køleskabet

Dag 2

  • Tag skålen ud af køleskabet
  • Sæt en støbejernsgryde ind i ovnen mens du varmer ovnen op til 250 grader (varmluft)
  • Når ovnen er varm tager man gryden ud – hælder dejen i og drysser sit drys på. Sætter låget på igen og sætter gryden tilbage i ovnen.
  • Bag brødet ved 250 grader med låg på i 30 min.
  • Tag låget af, skru ned til 220 grader og bag brødet yderligere 15 min.
  • Tag brødet ud af gryden og lad det køle af på en rist.
  • Vent med at skære i brødet til det er kølet af.

Noter

Den gryde jeg bruger er en støbejernsgryde på 4,5 liter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering