Koldthævde boller med hørfrø

På søndagskaffebordet havde min niece et ønske om at vi skulle servere boller med kerner. Derfor endte vi ud med lørdag aften at røre en dej og sætte på køl til dagen efter.

Koldthævede og langtidshævede boller giver luftige boller med en skøn struktur, og vi valgte at tilsætte en masse hørfrø, hvilket de ved søndagsbordet fik en masse grin ud af, da der var en der spurgte om ikke alle disse hørfrø virker afførende 😀

Min niece fik lært at håndtere en røremaskine, idet vi også om søndagen rørte dej til burgerboller.
En røremaskine er uundværlig i et køkken når man bager og når man ønsker luftigt brød.

Equipment

  • Røremaskine

Ingredienser
  

  • 6,5 dl vand
  • 10 g gær
  • 100 g hørfrø
  • 10 g honning
  • 50 g havreklid
  • 600 g hvedemel med 12% protein
  • 10 g bageenzym kan undlades

Sådan gør du
 

Dag 1

  • Opløs gæren i vandet og tilsæt alle øvrige ingredienser
  • Lad røremaskinen ælte dejen i ca. 15-20 min. til den er glat og smidig
  • Smør en 5 liter condibøtte eller skål med låg, med raps olie (vær obs på at dejen hæver til 3 dobbelt størrelse)
  • Hæld dejen i beholderen, sæt låg på og sæt den i køleskabet i 12-24 timer

Dag 2

  • Varm ovnen op til 250 grader (alm) med dit bagestål i ovnen, eller med en alm. bageplade derinde.
  • Hæld dejen ud på et meldrysset bord og del den i 10-12 stykker vha en dejspartel og fordel bollerne på 2 stykker bagepapir.
  • Flyt bagepapiret med bollerne over på dit varme bagestål eller bageplade og bag bollerne i ca. 14 min.
  • Obs. Bag en plade af gangen.
  • Lad bollerne køle af på en rist.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering