Lækre flutes

Brød sætter tit prikken over i’et når du serverer din suppe, forret, salat, fisk etc.

Disse flutes er lidt sprøde og alligevel bløde. Ingen hårde skorper.

Det er en opskrift der kan bruges selv når du kommer hjem fra job og tænker – ups jeg glemte at lave dej i aftes til brød. Ofte laver jeg koldhævet brød men lige præcis flutes til forretter, suppe etc. der bruger jeg denne opskrift.

Lækre flutes

Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 1 time 40 minutter

Ingredienser
  

  • 2 dl Lunken vand
  • 30 g gær
  • 300 g hvedemel
  • 1,5 tsk salt
  • 6 g bageenzym
  • 10 g solsikkeolie
  • 1 Æg

Sådan gør du
 

  • Opløs gæren i vandet.
  • Tilsæt alle øvrige ingredienser og rør sammen på røremaskinen: 2 min v/lav hastighed og 5 min. V/høj hastighed.
  • Hæld dejen ud på bordet og virk den op.
  • Lad dejen hvile i 15 min.
  • Virk dejen op igen, og lad den igen hvile 15 min.
  • Del dejen i to og form to flutes
  • Lig de to flutes på en smurt hulplade, og lad dem hæve under et fugtigt viskestykke i 1 time
  • Rids og fugt de to flutes og sæt dem i en forvarmet ovn v/240 grader med en bradepande i bunden.
    Hæld ca. 1 dl vand i bradepanden samtidig med at du sætter flutesene ind.
  • Sænk temperaturen til 210 grader og bag dem i 10 min.
  • Luk dampen ud og bag yderligere ca 5 min.
  • Lad dem køle af på en rist

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering